Jeg må starte med at skrive at jeg som Christianias førstfødte, kan vedkende mig at have set og fulgt et sted i København der i den grad har været under en forunderlig forandring siden mine forældre sammen med nogle gode venner, tilbage i 1971 åbnede op for et af forsvarets henlagte kasserne områder, og som i dag er bedst kendt som fristaden Christiania.

Stedet var udset og blev besat med tankerne om at kunne lave et frirum mennesker der ikke følte sig helt tilpas i det bulrenderene Københavnske udviklings samfund kunne få et sted at udleve deres sande værdier, et sted hvor vi alle kom hinanden ved og hjalp til med at skabe en hverdag, hvor det var de naturlige værdier der kom i højsædet.